January 02, 2010
Roger Larsen
Vyrde Lesar.
I Sarpsborg er det folk som er rare, det er ikke lov å påpeke at man er seriøs. Fra APnnonnyme SVjournalister: Vertskapet i sonen Gamle dager har sett seg nødt til å slette kommentaren “Dette er Greåker, historieløshet vil ingen ende ta. Ps. Ferdi…”. Begrunnelse: Innlegget slettes på grunn av avsporingen om at “dette er en ekte og redelig sone”. Hold deg til saken, og post gjerne en ny kommentar der de historiske faktaene kommer fram.
Dette er Greåker, historieløshet vil ingen ende ta. Ps. Ferdig Sensureret Aha, dette er en ekte og redelig sone.
Dette er Greåker, historieløshet vil ingen ende ta. Skolen til høyre for fabrikken. Åsgaardsrei midt i bildet, bak dette forsamlingslokalet : meieriet. Pipa til venstre er pipe fra et leirbrenneri, ehh ... husker ikke hva slike fabrikker heter akkurat nå.
Vi Greåkringær er ekte ærbesfølk som har røtter i årntli fagforeniner, stenindustrien i Hølæ var tidlig ute med krav om bedre arbeidsforholg og gutta og jentene (de tellte ofte ris) på fabrikken stod ofte først i kampen om en bedre hverdag. Radikale Greåkerfølk rister i dag på hue av den konservative LOske ånd. Men VI, de ekte proletarer heiser ALDRI flagget til halv stang, med blanke sverd vil vi fordrive døgeniktene fra Rørsla!
Her er barna samlet ved skolen.
*********************************************************
Her er gutta som var ansatt hos Forsber'n i Hølæ. De høgde sten her til opp på 70tallet (i dag fylles det opp med søppel)
!http://photos1.blogger.com/blogger/3490/147/320/Stenhuggere%20p%3F%3F%20Greaaker.jpg!
Fra Stenarbetaren 14.augusti 1899.
Referat fra Foreningene.
Fra Greaaker.
En vellykket fest til minde af 3-aarsdagen for foreningens stiftelse, afholdt Greaaker og Tofteberg steinhuggerforening søndag den 9de Juli. I forbindelse med festen var også en demonstration for de utelukkede arbeiderne i Sverige og Danmark. I et antal af 200, togede arbeiderne med faner og musik gjenem de mest befolkede pladser. Teglverksbestyrer Sørensen havde velvilligt oplodt foreningen plads til afholdelse av festen. En kollekt til de udelukkede innbragte 15 kr. 25 øre. For øvrigt hidsetter vi hvad Hr Harald Hansen i Sosialdemokraten skriver om festen:
"Nu er jeg på Greaaker. Steinhuggerne feirer sin fagforenings 3 aarige fødselsdag, og det gjør de på en ligefrem storslagen og vakker maade. I festens jubel har de ikke glemt av sine kamerater, der for øieblikket er hardest i ilden for arbeiderbevegelsens verdensbefriende ideer - de udelukkede arbeidere i Sverige og Danmark.
Med sin fest forbinder de et demonstrasjonstog til fordel for de udelukkede svenske og danske brødre.
I et antal av 2 a 300 med musik i spidsen toger de langsmed Glommen. I spidsen af toget bæres en fane med indskrift :"Husk de udelukkede i Sverige og Danmark" Deretter kommer foreningsfaner og rene flagg. At dette er noget nyt for trakten, ser man paa de undrende blikke, der hviler paa toget fra vinduerne i hyttene langs med veien. Under vaiende faner og klingende musik bærer denne lille flok frihetens, likhetens og broderskapets sæd ind paa nye omrader. Jeg ser opefter langs dette Norges største vasdrag, og jeg teller fabrikpiperne og jeg vet at med dem kommer arbeiderne, og landskapets forvandles til de tusinder og atter tusinder proletarers hjem - storindustrien har holdt sit indtog og med den følger socialismen.
I en liten lund af løvtrær er talerstolen reist. Efterat jeg har talt. kommer foreningens stifter: Hr. Wahlstrøm op; han fortæller at da han kom hjem etter denne forenings stiftelse, saa havde ikke hans arbeidsgiver mere brug for ham, men gu' bevars havde han arbeide nok for andre stenhuggere. Ja, det er ja altid saa med dem, som gaar i spidsen for en rætferdig sag, de kjæmper og falder, men der kommer andre efter, som nyder kampens frugter. Festen var overordentlig vellykket og begunstiget af stralende veir.
Der utbragtes lefve vor foreningen, de udelukkede og den internationale arbeiderorganisation.
I Sarpsborg er det folk som er rare, det er ikke lov å påpeke at man er seriøs. Fra APnnonnyme SVjournalister: Vertskapet i sonen Gamle dager har sett seg nødt til å slette kommentaren “Dette er Greåker, historieløshet vil ingen ende ta. Ps. Ferdi…”. Begrunnelse: Innlegget slettes på grunn av avsporingen om at “dette er en ekte og redelig sone”. Hold deg til saken, og post gjerne en ny kommentar der de historiske faktaene kommer fram.
Dette er Greåker, historieløshet vil ingen ende ta. Skolen til høyre for fabrikken. Åsgaardsrei midt i bildet, bak dette forsamlingslokalet : meieriet. Pipa til venstre er pipe fra et leirbrenneri, ehh ... husker ikke hva slike fabrikker heter akkurat nå.
Vi Greåkringær er ekte ærbesfølk som har røtter i årntli fagforeniner, stenindustrien i Hølæ var tidlig ute med krav om bedre arbeidsforholg og gutta og jentene (de tellte ofte ris) på fabrikken stod ofte først i kampen om en bedre hverdag. Radikale Greåkerfølk rister i dag på hue av den konservative LOske ånd. Men VI, de ekte proletarer heiser ALDRI flagget til halv stang, med blanke sverd vil vi fordrive døgeniktene fra Rørsla!
Her er barna samlet ved skolen.
*********************************************************
Her er gutta som var ansatt hos Forsber'n i Hølæ. De høgde sten her til opp på 70tallet (i dag fylles det opp med søppel)
!http://photos1.blogger.com/blogger/3490/147/320/Stenhuggere%20p%3F%3F%20Greaaker.jpg!
Fra Stenarbetaren 14.augusti 1899.
Referat fra Foreningene.
Fra Greaaker.
En vellykket fest til minde af 3-aarsdagen for foreningens stiftelse, afholdt Greaaker og Tofteberg steinhuggerforening søndag den 9de Juli. I forbindelse med festen var også en demonstration for de utelukkede arbeiderne i Sverige og Danmark. I et antal af 200, togede arbeiderne med faner og musik gjenem de mest befolkede pladser. Teglverksbestyrer Sørensen havde velvilligt oplodt foreningen plads til afholdelse av festen. En kollekt til de udelukkede innbragte 15 kr. 25 øre. For øvrigt hidsetter vi hvad Hr Harald Hansen i Sosialdemokraten skriver om festen:
"Nu er jeg på Greaaker. Steinhuggerne feirer sin fagforenings 3 aarige fødselsdag, og det gjør de på en ligefrem storslagen og vakker maade. I festens jubel har de ikke glemt av sine kamerater, der for øieblikket er hardest i ilden for arbeiderbevegelsens verdensbefriende ideer - de udelukkede arbeidere i Sverige og Danmark.
Med sin fest forbinder de et demonstrasjonstog til fordel for de udelukkede svenske og danske brødre.
I et antal av 2 a 300 med musik i spidsen toger de langsmed Glommen. I spidsen af toget bæres en fane med indskrift :"Husk de udelukkede i Sverige og Danmark" Deretter kommer foreningsfaner og rene flagg. At dette er noget nyt for trakten, ser man paa de undrende blikke, der hviler paa toget fra vinduerne i hyttene langs med veien. Under vaiende faner og klingende musik bærer denne lille flok frihetens, likhetens og broderskapets sæd ind paa nye omrader. Jeg ser opefter langs dette Norges største vasdrag, og jeg teller fabrikpiperne og jeg vet at med dem kommer arbeiderne, og landskapets forvandles til de tusinder og atter tusinder proletarers hjem - storindustrien har holdt sit indtog og med den følger socialismen.
I en liten lund af løvtrær er talerstolen reist. Efterat jeg har talt. kommer foreningens stifter: Hr. Wahlstrøm op; han fortæller at da han kom hjem etter denne forenings stiftelse, saa havde ikke hans arbeidsgiver mere brug for ham, men gu' bevars havde han arbeide nok for andre stenhuggere. Ja, det er ja altid saa med dem, som gaar i spidsen for en rætferdig sag, de kjæmper og falder, men der kommer andre efter, som nyder kampens frugter. Festen var overordentlig vellykket og begunstiget af stralende veir.
Der utbragtes lefve vor foreningen, de udelukkede og den internationale arbeiderorganisation.
